Da ukendte gerningsmænd i november 2009 hackede en klimaforskers computer på det britiske University of East Anglia og lagde omkring 4.000 interne e-mails og andre stjålne dokumenter på nettet, blev det af klimaskeptikere set som den ultimative chance for at få punkteret klimaforskningens troværdighed, aflivet påstanden om menneskeskabt global opvarmning og skudt klimatopmødet i København, COP15, i sænk.

Siden er samtlige de i mail-korrespondancen involverede klimaforskere via flere undersøgelser blevet renset for anklager om videnskabelig fusk, og forleden ramte klima-hackeriet så pludselig skeptikerne i nakken som en hårdtslående boomerang.

EU-landenes regeringer synes så opslugt af den europæiske krises akutte trængsler, at de er blevet næsten blinde for de strategier, der kan bidrage til at afhjælpe selv samme krise.

De danske pensionskasser råder over en kapital på omkring 3.000 milliarder, og en del af de penge skal investeres i en klimafond, hvis det står til Enhedslisten.

Som beskrevet i Information mandag møder forslaget opbakning fra et flertal af partierne på Christiansborg, og nu melder en række pensionskasser sig også klar til at se nærmere på forslaget:

»Vi er meget interesserede i at investere i energiområdet, og generelt er det et område, som passer godt til investeringer for pensionsmidler,« siger direktør for Public Affairs i PFA Pension Thomas Torp.

Han peger på, at det endnu er for tidligt at kommentere på den konkrete model for en klimafond, da forslaget er en del af de i gangværende energiforhandlinger på Christiansborg.

En række socialdemokratiske borgmestre opfordrer nu deres partifæller i regeringen til at droppe eller som minimum udskyde afgiften på de sundhedsskadelige NOx-partikler. Det skriver Politiken tirsdag.

Afgiften skal træde i kraft 1. juli og står til at ramme energitunge virksomheder, som elværker, sukkerfabrikker og den store cementfabrik Aalborg Portland.

- I bund og grund mener jeg, at man helt skulle droppe den afgift. Men ellers må det være passende at udskyde den to til tre år. Mange virksomheder får det så svært, at de kan blive nødt til at lukke, siger Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), til Politiken.

Og på samme linje finder man Morsøs borgmester, Lauge Larsen (S), der beskylder sine partifæller i regeringen for at fjerne arbejdspladser med afgiften.

Jyske socialdemokratiske borgmestre vender sig imod regeringens kommende NOX-afgift. De vil have den udskudt i to år.

Der skal oprettes en fond for borgere, virksomheder og offentlige institutioner, der gerne vil gennemføre energirenoveringer, men ikke selv har råd til at gøre det.

Sådan lyder et forslag fra Enhedslisten som led i de igangværende energiforhandlinger. Forslaget møder opbakning fra et politisk flertal, og blandt andre Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, er positiv. Han lægger dog vægt på, at Venstre kun vil støtte forslaget, hvis fondens finansiering kommer fra private aktører.

»Vi er imod, at staten skal være indblandet, for de private aktører er langt bedre til at investere,« siger han og tilføjer, at Venstre dog gerne vil bakke op om, at flere private aktører generelt begynder at investere mere i energiomlægninger.

En mobil med en dårlig antenne kompenserer ved at udsende kraftigere stråling

Midt i en krisetid er der to mio. nye europæiske job at hente via et EU-direktiv om energieffektivisering. Alligevel slår en stribe EU-lande sig i tøjret før afgørende forhandlinger om direktivet. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der på det danske formandskabs vegne skal lede forhandlingerne, er stærkt bekymret over vrangviljen.

Der var engang i slutningen af 70’erne energikrise i Danmark. Dengang som nu stod oliefyret som et centralt element i kampen om Danmarks energi. Venstre var i oprør: Et skift til andre energiformer ville gå for hårdt ud over den enkeltes både økonomi og frihed. Kollektiv energi sås som et alvorligt indgreb, der ville fjerne den enkeltes muligheder for at klare sig og selv bestemme sin økonomiske fremtid.

»Det med at jeg skulle være branded som optimist — jeg ved ikke, hvor det kommer fra,« siger Connie Hedegaard, EU’s klima- og energikommissær. Kommissæren var mandag i København for at præsentere den optaktsrapport til FN’s store miljø- og udviklingskonference i juni, Rio+20, som hun har været med til at skrive som medlem af det såkaldte ’højniveau-panel’ om global bæredygtighed, nedsat af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

Panelet, som også tæller to præsidenter og ministre fra en lang række nationer, fastslår fra start, at »dagens globale udviklingsmodel ikke er bæredygtig«.

En råkold vintermorgen kører vi gennem Kairos smog. Vi forlader de tungt trafikerede hovedveje og samler Mohsen Said op. Den unge mand er blevet hyret som vores guide, men også som voressikkerhedsvagt for en dag i Moqattam Village, et slumkvarter beboet af den koptiske minoritet zabba- leen. I generationer har de levet af at indsamle, sortere og genanvende en stor del af de tusinder ton affald, der dagligt produceres i Kairos husholdninger. I det tætbyggede kvarter er de snævre gader og gyder fyldt med meterhøje bunker affald, der læsses af pickupper, lastbiler og æselkærrer. Luften er tung af fordærv og brændt plastic.

Strøgets skilteholdere fryser, mens pølsemanden kæmper med at holde fødderne varme. Den ekstreme vinter er hård.

Dødelig kulde og metervis af sne har sat store dele af Europa skak.

Omkring 250 industrielle anlæg i EU med en produktionskapacitet på 22 mio. ton biodiesel om året er ved at komme i farezonen som følge af nye vurderinger fra EU-Kommissionen af klimabelastningen ved de biomassebaserede motorbrændstoffer.

Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Kommissionen belaster biodiesel baseret på palmeolie, sojabønner, solsikker eller raps klimaet mere med drivhusgasser, end råolie gør. Det samme kan gælde bioethanol lavet af hvede.

Bliver beregningerne blåstemplet, kan det blive begyndelsen til enden på biodiesel i Europa, såvel hjemligt produceret som importeret fra udviklingslande som Indonesien og Argentina.

Nu kan du se, hvilke bydele og hvilke hjem der er truet af klimaforandringerne.

I disse dage rapporterer de store olieselskaber deres indtjening for 2011, og budskabet er enslydende: Profitter på tocifrede milliardbeløb i dollar samtidig med faldende produktion. Forklaring: Olieprisen bliver stadig højere som konsekvens af, at den globale efterspørgsel nu overstiger den globale produktion.

Torsdag var det Shell, der rapporterede en fortjeneste for 2011 på 28,6 mia. dollar, en vækst på 54 pct. i forhold til 2010. Den forhøjede indtægt noteres, selv om selskabets produktion af olie og gas blev henholdsvis 2,5 og 3,5 pct. mindre i 2011 end året før.

I flere år har vi hørt, at nu kommer den. Elbilen er lige på trapperne. Motoren er lydløs, men salget vil brage derudad.

Og hvad er der sket? Intet. Eller næsten intet. Sidste år købte bare tre private en elbil i Danmark, mens resten af de knap 500 solgte elbiler blev købt af kommuner og firmaer med en grøn profil.

Alligevel er direktøren bag elbil-operatøren Better Place, Shai Agassi, ikke blevet mindre fortrøstningsfuld med hensyn til sin forretning, siden han for fire år siden lancerede et samarbejde med DONG Energy om at lave et netværk for elbiler, så de kan lades op over hele landet.

»Vi står over for en ny æra,« siger han.

»Vi gør, hvad vi kan for at beskytte os mod forureningen,« siger 34-årige Du Jicai.

Han har købt specialmaling til sit hjems vægge. Af den slags »som ikke er skadelig for helbredet«, siger han. Desuden har han købt en elektronisk luftrenser og nogle planter, som han har ladet sig fortælle også vil forbedre luften.

Du Jicai arbejder i et filmproduktionsselskab og mener, han har gjort alt, hvad han kan for at forbedre indeklimaet i sin lejlighed i Beijing, hvor han bor sammen med sin kone og deres tre-årige søn.

Den forurenede luft uden for lejlighedens vinduer har Du Jicai imidlertid ingen kontrol over. Mod den beskytter han sig selv og familien med en ganske simpel regel:

Helle Thorning tror på Lomborgs projekt, siger han. Statsministeren dementerer.

Landmændenes forbrug af sprøjtemidler er på kun tre år blevet 30 procent mere belastende for dyr og planter i naturen. Det viser en ny opsigtvækkende rapport fra Miljøstyrelsen.

Den beregner for første gang graden af giftighed for de sprøjtemidler, der er blevet anvendt på markerne.

Det går stik imod landbrugets påstande om, at de senere års konstante stigning i brugen af gift ikke er så slemt, fordi sprøjtemidlerne med årene er blevet mildere og mindre skadelige.

Efter at det i mange år er lykkedes landbruget at slippe for afgifter på pesticider, så er miljøminister Ida Auken (SF) nu klar at skride ind overfor landbruget med en afgift.

Afgiften bliver lavest for de mindst belastende midler, mens det bliver dyrere at bruge de giftigste sprøjtemidler.